Loading
Det her er et oprÄb.Det her er et oprÄb
Det her er et oprĂ„b. Vi siger til mennesker, at selvmedicinering er forkert. Vi siger, at det er farligt. Vi siger, at det ikke er lĂžsningen. Men hvad skal et menneske gĂžre, nĂ„r den hjĂŠlp, de har brug for, ikke kommer? Hvad gĂžr man, nĂ„r man endelig finder modet til at sige hĂžjt, at man ikke kan mere? NĂ„r man endelig indrĂžmmer, at noget indeni gĂžr ondt? NĂ„r man endelig rĂŠkker hĂ„nden ud, men opdager, at der ikke er nogen her Ikke nogen til at gribe dig fra dine sorger, for er det egentlig slemt nok at have sorger, Folk har fysisk sygdom og dĂžr hver dag Du blot endnu et tal i en statistik af folk der âbĂŠr nagâ For vi er hurtige til at fortĂŠlle mennesker, hvad de ikke mĂ„ gĂžre. "Du mĂ„ ikke gĂ„ alene." "Du mĂ„ ikke dulme smerten." "Du mĂ„ ikke finde din egen vej." Men vi glemmer nogle gange at spĂžrge: Hvad sker der, nĂ„r smerten bliver stĂžrre end ventetiden? Hvad sker der, nĂ„r et menneske ikke leder efter en flugt fra livet, men bare efter et Ăžjeblik uden liden? For bag enhver handling er der en historie. Bag enhver beslutning er der et menneske. Og bag enhver person, der vĂŠlger selvmedicinering, findes der en person, der prĂžvede at blive hĂžrt. En person, der i stilhed fĂŠlder tĂ„rer. En person, der bĂŠrer ar pĂ„ sine Ă„rer. En person, der gemmer sine sĂ„rer. TĂ„rer der triller, nĂ„r ingen ser. SĂ„r der bliver fler', selvom hjĂŠlpen egentlig er her, Ă rer der springer, fordi hjĂŠlpen hjalp jo alligevel ikkâ merâ, Og pludselig er selvmedicinering det hele vĂŠrd. I det Ăžjeblik er det ikke lĂŠngere et opmĂŠrksomhedstrĂŠk I det Ăžjeblik handler det om et hurtigt fiks, at dulme smerten, bare et Ăžjeblik. Bare et sekund, hvor smerten ikke fylder alt. For de ved at folk falder fra, at folk forcerer sĂ„r at folk i sidste ende forgĂ„r sĂ„ selvmedicinering bliver til selvopfattet kurering For frygten fylder. For fĂžlelsen fanger. For fortiden fĂžlger. For fanden hvor er det svĂŠrt at finde frem, nĂ„r man fĂžler, man er fortabt. For det er nemt at pege pĂ„ det, et menneske gĂžr forkert. Det er nemt at sige: "Du burde have taget et andet valg." men hvad der er svĂŠrere er at spĂžrge: "Hvorfor fĂžlte du, at du ikke havde andre valg?" Men svaret pĂ„ det spĂžrgsmĂ„l, er systemet ikke klar til at hĂžre. Kritik at politikere fĂžrer til egotrip pĂ„ tv, men hvorfor ikke handling det stĂ„r meget bedre pĂ„ dit cv Vi er ikke voldsparate aktivister der slĂ„s med betjente vi krĂŠver blot en forklaring pĂ„ hvordan I vil bekĂŠmpâ det.
Dette er en advarsel. Vi fortĂŠller folk, at det er forkert at tage medicin selv. Vi siger, at det er farligt. Vi siger, at det ikke lĂžser problemet. Men hvad skal man gĂžre, nĂ„r den nĂždvendige hjĂŠlp ikke kommer? Hvad gĂžr man, nĂ„r man endelig tĂžr sige, at man ikke kan mere? NĂ„r man indrĂžmmer, at noget gĂžr ondt indeni? NĂ„r man rĂŠkker ud, men opdager, at ingen er der Ingen til at redde dig fra dine bekymringer, for er det slemt nok at have bekymringer, Folk har fysiske sygdomme og dĂžr hver dag Du er bare et tal i statistikken over folk der âbĂŠrer nagâ Vi er hurtige til at fortĂŠlle folk, hvad de ikke mĂ„. "Du mĂ„ ikke gĂ„ alene." "Du mĂ„ ikke dulme smerten." "Du mĂ„ ikke finde din egen vej." Men vi glemmer at spĂžrge: Hvad sker der, nĂ„r smerten er stĂžrre end ventetiden? Hvad sker der, nĂ„r man ikke sĂžger flugt fra livet, men bare et Ăžjeblik uden smerte? For bag hver handling er der en historie. Bag hver beslutning er der en person. Og bag hver, der vĂŠlger selvmedicinering, er der en, der prĂžvede at blive hĂžrt. En der i stilhed grĂŠder. En der har ar pĂ„ sine Ă„rer. En der skjuler sine sĂ„r. TĂ„rer der falder, nĂ„r ingen ser. SĂ„r der bliver flere, selvom hjĂŠlpen er der, Ă rer der springer, fordi hjĂŠlpen hjalp ikke mere, Og pludselig er selvmedicinering det hele vĂŠrd. I det Ăžjeblik er det ikke lĂŠngere for opmĂŠrksomhed I det Ăžjeblik handler det om et hurtigt fix, at dulme smerten, bare et Ăžjeblik. Bare et sekund, hvor smerten ikke fylder alt. For de ved at folk falder fra, at folk forcerer sĂ„r at folk i sidste ende forgĂ„r sĂ„ selvmedicinering bliver til selvopfattet kurering For frygten fylder. For fĂžlelsen fanger. For fortiden fĂžlger. For fanden hvor er det svĂŠrt at finde frem, nĂ„r man fĂžler sig fortabt. For det er nemt at pege pĂ„ fejl. Det er nemt at sige: "Du skulle have valgt anderledes." men det er svĂŠrere at spĂžrge: "Hvorfor fĂžlte du, at du ikke havde andre valg?" Men systemet er ikke klar til at hĂžre svaret. Kritik af politikere fĂžrer til ego pĂ„ tv, men hvorfor ikke handling det ser bedre ud pĂ„ dit cv Vi er ikke voldelige aktivister der slĂ„s med politiet vi krĂŠver bare en forklaring pĂ„ hvordan I vil bekĂŠmpe det.